I pigen Freja Chokoladekanins familie havde de fået ny bil. Det var den smukkeste orange cabriolet med to sæder. Den var praktisk til indkøb, og så kunne Freja også få lov at komme med. Freja var vild med at sidde i den nye cabriolet, når hun kørte med sin mor eller far. En dag inviterede Frejas bedstefar hende med ud på Søbriseodden, hvor de skulle sejle i solnedgangen.

“Din far kører dig derned i cabriolet´en”,
sagde Frejas mor.
Freja var vildt glad. Hun havde drømt om at køre en længere tur i den.
“Først må vi hellere få handlet ind til din sejltur”,
sagde Frejas mor.
Hun kørte Freja ind til butikken, hvor de købte en dejlig taske, der passede perfekt til sejlturen.

Det regnede den morgen, Freja skulle på sejltur.
“Årh, hvor ærgerligt!” sagde Frejas mor.
“Nu kommer Freja ikke ud at sejle”.
“Vejret er sikkert fint ude på Søbriseodden”,
opmuntrede Frejas far hende.
“Vi tager bare afsted uden at rulle taget af”.
“Hej-hej!”,
råbte Freja og hendes far med glade stemmer, da de startede cabriolet´en.

Og ganske rigtigt; regnen stilnede af, mens Freja og hendes far kørte ud til Søbriseodden.
“Lad os køre en omvej på vej derud”,
sagde Frejas far.
“Nu skal du bare se løjer”.
Freja og hendes far kom op på toppen af et højt bjerg, hvor der var den mest fantastiske udsigt. Regnen var holdt op, og solen tittede frem fra skyerne – sammen med en megastor regnbue!
“Nøøøj!”, råbte Freja begejstret.
“Hvor er den smuk!”
Freja og hendes far betragtede regnbuen.

Da de havde stået der lidt, sagde Frejas far:
“Jeg synes, vi skal smutte ud til Søbriseodden nu. Det er jo holdt med at regne!”
Han rullede taget af cabriolet´en og satte mere fart på.
“Jubiiiiiiii!”,
råbte Freja med fryd i stemmen.
“Det her er hylende skægt!”
Landskabet susede forbi dem, og Freja kunne mærke en dejlig brise, mens de drønede derudad i cabriolet´en.

Netop som himlen var ved at blive rødlig, og solen var på vej ned i horisonten, nåede Freja og hendes far frem til Søbriseodden. Freja løb op på molen, hvor hendes bedsteforældre stod og ventede, og hun fortalte dem alt om sin fantastiske tur i cabriolet´en.
“Det var bare så sjovt!”, sagde hun.
“Vi kørte simpelthen så stærkt, at jeg næsten fløj afsted!”

Familien gik ombord i båden, lagde stille og roligt fra land og sejlede mod aftensolen.
“Det er sjovt at komme ud at sejle, men det er garanteret ligeså herligt at være ude at køre og mærke vinden i pels og ører!”,
sagde Frejas bedstefar.
“Vi to kan køre en tur langs kysten imorgen”,
foreslog hendes bedstemor.
“Jaaa, juhu!”, sagde Freja.
“Vi kommer til at drøne rundt!”
Freja kunne ikke vente til næste dag, hvor hun og bedstemor skulle fræse rundt på kysten.

SLUT