Ønskebogen

Freja Chokoladekanin havde besluttet sig for at rydde op på sit værelse.
"Her er bare alt for mange ting," tænkte hun ved sig selv. "Jeg er nødt til at forære noget væk."
Men det var lettere sagt end gjort. Hun elskede alle sine ting, så det var svært at skille sig af med dem.
"Det er sværere end jeg troede!" tænkte Freya.
I det samme stødte Freja på en gammel bog bagest i bogreolen.

"Åh," sagde Freya. "Den havde jeg glemt alt om."
Freja åbnede forsigtigt bogen og fik øje på nogle mystiske ord.
"Skriv et ønske i denne bog og det går i opfyldelse," stod der i bogen.
Freja stirrede så længe på siden i bogen, at hun slet ikke opdagede at hendes far og bror, Coco, kom ind.
"Jeg har aldrig set den bog før," sagde hendes far."Er den magisk?" spurgte Coco ophidset.
"Jeg ved det ikke," svarede Freja. "Kom, vi skriver vores ønsker ind."

De skrev alle tre et ønske i bogen.
"Jeg mistede min bold ude i græsset," skrev Coco. "Jeg ønsker mig, at den dukker op igen."
"Jeg ønsker mig, at blive god til at tegne smukke blomster," skrev Freja.
"Jeg ville ønske, at jeg kunne bage det dejligste brød i verden," skrev deres far.

Da de var færdige, gik Freja og hendes far ud for at lede efter Cocos bold. De ledte og ledte - helt til solnedgang. Og pludselig fandt Freja bolden!
Coco var ellevild af glæde over at få sin bold igen.
"Tak, Freja!" råbte han. "Jeg har en overraskelse til dig også!"

Da Freja kom indenfor, ventede der hende lige præcis en overraskelse. Der var blomster over det hele!
"Smukke blomster til dig - som du kan tegne. Ligesom du ønskede dig!" sagde Coco stolt.
Nu var to ønsker gået i opfyldelse. Så var der kun farens tilbage. Og Coco og Freja havde en plan.
Til middagen serverede deres far hjemmebagt brød.
"Mmmmm!" sagde Freja og Coco. "Det er det bedste brød i verden!"
"Tak!" sagde deres far. "Så gik alle vores ønsker i opfyldelse!"

"Ønsker?" spurgte børnenes mor. Og så fortalte Freja, Coco og deres far, hvad de havde oplevet.
"Men det er ikke magi," sagde baby Crème. "Du lavede den bog for længe siden, Freja. Har du glemt det?"
"Gjorde jeg?" spurgte Freja forundret. "Det husker jeg slet ikke."

"Det beviser bare, at alle kan skabe magi!" sagde hendes mor. "Blev du for øvrigt færdig med oprydningen?"
Ups! Det havde Freya glemt alt om!
"Jeg skriver det i bogen!" sagde Freja. Hele familien lo.
Freja havde ikke fået ryddet op, men sikken et par dejlige dage, de havde haft!

Slut

BEMÆRK


Billederne er udvalgt for at vise de forskellige figurer i historierne.
Noget af tilbehøret er lavet specielt til disse billeder og kan ikke købes.
Figurerne kan muligvis ikke holde det tilbehør, som vises på billederne


HJEM
HISTORIE