Børnene i landsbyen skulle på skoleudflugt! Deres lærer tog dem med op på et bjerg, hvorfra de kunne se havet.
Pigen, Freja Chokoladekanin og drengen, Coco Chokoladekanin, kunne slet ikke løserive sig fra synet af det blå hav.
Da de kom hjem igen, kunne de ikke tage øjnene fra det billede af havet, der hang i stuen.
"Ej, tænk hvis vi kunne tage på familietur dertil!" sagde Coco.
"Det er vist ikke muligt," svarede Freja. "Det er for langt for babyerne at gå."
"Det løser vi!" brød deres far ind. Han havde hørt, hvad de havde talt om. "Vi tager afsted på søndag!"
Freja var ikke overbevist. Ville hendes forældre virkelig kunne bære babyerne så langt? Og hun blev endnu mere bekymret, da hun hørte sin mor sige "Vi må tage masser af mad og snacks med."
Snart oprendt dagen. Familien havde pakket så meget, at Freja slet ikke kunne forestille sig, hvordan de skulle kunne transportere det hele.
Netop da hørte Freja et høje "dyyyt!" Det var deres far, der kom kørende i en stor skovtursbil! Perfekt til familieture.
Der var masser af plads - både hele familien og al oppakningen kunne være i den. Freja og hendes brødre bare stirrede og stirrede på den.
Snart var alt pakket.
"Hop ind, alle sammen!" råbte børnenes far. "Vi må afsted!"
Og så tog de afsted - gennem skovene og over bjergene.
"Åhh!" hvinede babyerne. "Den kører hurtigt!"
Babyerne vinkede ud af vinduerne. De havde det virkelig sjovt!
Endelig nåede familien op til toppen af bjerget.
"Havet!" råbte børnene. De kravlede ud af skovtursbilen og skyndte sig hen for at se det store, blå hav.
Selv trillingerne, som sad i deres klapvogn, nød brisen fra havet.
"Så er der frokost!" kaldte børnenes far.
Og med en hurtig bevægelse havde han forvandlet sæderne fra skovtursbilen til borde og stole de kunne spise ved!
Alle hjalp med at gøre maden klar og snart spiste de alle sammen med stor appetit.
Da familien kørte tilbage samme aften, sad babyerne og småsov på bagsædet. De var trætte efter en lang, dejlig dag.
Freja sad glad og kiggede ud af vinduet. Sikken en solnedgang! Sikken perfekt afslutning på en perfekt dag.
"Var det ikke en skøn tur?" spurgte børnenes far glad.
"Vi må snart afsted i skovtursbilen igen," samtykkede deres mor. Freja og Coco grinede til hinanden. De glædede sig allerede til den næste tur med hele familien.
Slut
BEMÆRK 