Der havde været familieforøgelse i Familien Chokoladekanin: de havde fået trillinger. Hele familien fulgte de små tæt, især deres storesøster, Freja, og deres storebror, Coco.
"Så du hvor meget mælk trillingerne drak i dag?" spurgte Freja en dag.
"Ja!" svarede Coco. "Og så du at de sad op for første gang?"
Trillingerne voksede bare så hurtigt!
Freja og Coco var altid de første til at tilbyde at hjælpe med at passe trillingerne.
Baby Crème ville også gerne hjælpe til!
En aften, da børnenes mor var ved at bade trillingerne, kom Crème hastende ind.
"Jeg vil gerne hjælpe!" sagde hun ivrigt.
Crème forsøgte at vaske de små trillinger, som hun havde set andre gøre, men hun kunne ikke rigtig styre, hvor vandet ramte. Det blev et værre plaskeri, selv på hendes mors forklæde.
"Åh, nej!" udbrød Crème. "Undskyld, mor!"
"Det gør ikke noget," svarede hendes mor. "Men lad mig vaske trillingerne. Du er for lille."
Stakkels Crème var skuffet og forlod badeværelset. Hun ville så gerne hjælpe, men det var gået galt!
Næste dag var trillingerne i dårligt humør. De græd og var urolige, og det lod ikke til at noget hjalp.
"Jeg forstår ikke, hvad der er galt," sagde deres mor.
"Jeg har prøvet alt," sagde deres far.
"Jeg ved, hvad der er galt!" råbte Crème. "De vil udenfor!"
Børnenes mor og far satte trillingerne i deres klapvogn og hele Familien Chokoladekanin gik tur i byen. Inden længe smilede trillingerne og var glade.
"Hvor er du klog, Crème!" sagde Crèmes mor.
"Du vidste lige, hvad der skulle til," sagde hendes far.
Crème var meget stolt. Endelig havde hun været til nytte!
Fra den dag var Crème og trillingerne bedste venner. Crème legede med dem hver dag og kunne forklare andre præcis, hvad de ønskede.
"Trillingerne vil lege med deres legetøj," sagde hun en dag.
"De vil gerne høre en historie," sagde hun en anden dag.
De andre var Crème meget taknemmelig.
"Trillingerne vil gerne spille fodbold," sagde hun en dag.
De andre grinede
"Jeg tror, det er Crème, der gerne vil spille fodbold," lo hendes far.
Crème blev rød i hovedet. Men faktisk glædede hun sig til, at hun kunne spille fodbold med trillingerne. Crème glædede sig til at lære trillingerne, hvordan man sparker til en bold.
Slut