Alexander, der er far i familien Valnoddeegern, driver en hotdog-biks. Den er bornene helt vilde med.
Nar bornene var ude at lege eller pa vej hjem fra skole, ramte den lakre duft af hotdogs lige pludselig deres snuder.
Sa begyndte deres maver at knurre, og de lob hen i biksen til Alexander for at bede om en hotdog.

Der var altid fyldt med glade børn henne ved biksen, der hyggede sig, mens de spiste deres lækre, frisklavede hotdogs. 　Alexander var landsbyens dygtigste opfinder, og han elskede at få ideer til nye ting. Han prøvede hele tiden at komme på nye ideer til, hvordan biksen kunne blive endnu sejere. Han bad børnene om hjælp, men det eneste de sagde, var:
“Hæng et billede af dig selv op på væggen i biksen!” og
“Lav chokolade-hotdogs!”
Der var ingen af dem, der kunne finde på noget.

Og så pludselig en dag, hvor pigen Freja Chokoladekanin var nede i biksen og få en hotdog, kom hun i tanke om noget.
“I næste uge skal vi allesammen ud på Søbriseodden”
, sagde hun.
“Bare vi kunne få hotdogs at spise nede på stranden, men øv, de når jo at blive kolde, inden vi kommer helt ud på Søbriseodden”.
Da Alexander hørte det, myldrede tankerne straks frem i hovedet på ham.
“Ja, for den da - det gør vi sørme!”,
sagde han.
“Det er da sådan, jeg skal gøre min hotdog-biks bedre!”

Næste dag var hotdog-biksen lukket. Den var også lukket dagen efter og dagen efter igen. Børnene var rigtig skuffede over, at de ikke kunne få hotdogs.
“Hvorfor har hotdog-biksen været lukket så længe?”,
spurgte Freja sin far og Helle, der er mor i familien Pindsvin og også landsbyens bager. Men de smilede bare og sagde:
“Ja, hvorfor mon det?”.

Ugen efter tog børnene ud på Søbriseodden som planlagt. De legede i havet i lang tid og blev rigtigt hundesultne.
“Jeg er sulten”, sagde de.
Og i samme øjeblik fik de færten af noget, de var helt vilde med.
“Ej, er det mon…”, sagde Freja.
“Jaaaaa, det er så!”,
råbte drengen Magnus Bjørn.
“Det er hotdogs!”
Børnene fulgte duften og pludselig stod de foran en flot og farvestrålende lastbil i klitterne.

Lastbilen havde et kæmpe skilt på taget, hvor der stod:
“HOTDOGS”.
Børnene var vildt overraskede. De gik op i klitterne til lastbilen og hørte så en velkendt stemme.
“Hej med jer! Vil I have hotdogs?”,
sagde Alexander og sendte dem et stort smil inde fra sin plads bag disken.

“Jeg har lavet biksen om til en lastbil”, forklarede han.
“Så nu kan I også få hotdogs herude på Søbriseodden. Faktisk kan jeg jo sælge hotdogs over det hele nu!”
Det blev børnene rigtig glade for at høre og guffede løs på deres hotdogs.
“Hotdogs smager bare så meget bedre, når vi kan få dem herude ved havet”,
sagde Freja glad.

SLUT